Klagenævnet for Taxi kan behandle klager over taxikørsel med en kørselstilladelse udstedt efter Taxiloven nr. 1538 af den 19. december 2017. Taxier, der kører med en tilladelse efter denne lov, har et ottecifret tilladelsesnummer. Eksempelvis ”11223344”.
Klagenævnet for Taxi kan ikke behandle klager over taxikørsel med tilladelse efter den tidligere Taxilov nr. 107 af den 30. januar 2013. Taxier, der kører med en tilladelse efter denne lov, har et tilladelsesnummer bestående af en kommunekode og et unikt nummer, eksempelvis 001-1234.
Du kan se tilladelsesnummeret tilknyttet din taxitur på din kvittering.
Orientering om nedlæggelse af OTB-platformen.
Adgangen til at indgive klager via den europæiske platform for onlinetvistbilæggelse (OTB-platformen) bortfaldt den 20. marts 2025. Det skete som følge af, at OTB-platformen blev nedlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3228 af 19. december 2024 om ophævelse af forordning (EU) nr. 524/2013 og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og (EU) 2018/1724 for så vidt angår nedlæggelsen af den europæiske platform for onlinetvistbilæggelse. Det er derfor ikke længere muligt, at indgive klager via den europæiske platform for onlinetvistbilæggelse (OTB-platformen).
Du skal for at indbringe en klage ved Klagenævnet for Taxi først have kontaktet det relevante Kørselskontor og fremført din sag her. Dette er en forudsætning for, at Klagenævnet for Taxi kan behandle din klage.
Du skal reklamere inden for rimelig tid. Dette er i praksis mellem 2-4 mdr., men det beror i sidste ende på en konkret vurdering.
Det koster 175 kr. at oprette en sag ved Klagenævnet for Taxi.
Vi tilstræber at afslutte sager inden for 90 dage efter påbegyndt sagsbehandling.
Du opretter en klage ved først at udfylde "Klageskema" nedenfor.
Klik derefter på "Opret klage" for at indsende klageskemaet via. e-mail.